Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Dit helbred er din skat - pas godt på den

Dit helbred er din skat - pas godt på den

Invester i livet

Engang imellem trænger man til at blive nulstillet - ligesom computeren.

Jeg er i gang med at nulstille lige nu.

Skavankerne står i kø side om side med de ekstra Corona kilo, der er kommet på sidebenene. Jeg har ondt i hele kroppen og sover ikke så godt om natten, som jeg har gjort tidligere.

Jeg er blevet optaget af, hvad både kost og bevægelse kan gøre for kroppen. Derfor har manden og jeg i foråret været på træningsinspiration i Fit & Sund - Motion for livet.

Efter fem ugers gratis træning ved instruktør, var vi klar til at stå på egne ben i motionscentret. Nu træner vi fast to gange om ugen - cirkeltræning - i de intelligente maskiner, som sørger for, at vægten altid står rigtigt, og at alle muskelgrupper bliver rørt.

Jeg kan mærke, at det er godt for min krop, men jeg taber mig ikke. Derfor er jeg nødt til også at kigge på kosten.

Kosten

Jeg er lige nu i seniortiden, og jeg har brug for at styrke min krop og mit immunforsvar, så jeg ubesværet kan gå alderdommen i møde. Jeg prøver altså nu at få nulstillet min krop, og stille og roligt bygge en sundere livsstil op - uden at være fanatisk.

Livet handler jo om at leve og nyde uden at undvære - der skal være balance.

Noget af det som jeg har haft mest succes med er Alkaline kost.

For et par år siden fulgte jeg en Alkaline kostplan i 14 dage, og resultatet var imponerende. I løbet af de 14 dage fik jeg:

  • Færre ledsmerter

  • Sundere tandkød

  • Bedre syn

  • Et vægttab på 6 kilo

    Maden smagte virkelig godt, og var meget mættende.

Hvorfor fortsatte jeg så ikke?

Tja…. jeg manglede mit brød, kød og kartofler - men jeg er ikke afskrækket af at prøve kostplanen igen.

Så nu prøver vi lige igen - grøn smoothie om morgenen og ingen brød til frokost, men masser af lækre, sprøde grøntsager. Det er i hvert fald en start at ændre på de to måltider.

Hvis du har lyst til at læse om mine oplevelser af cleansekuren, kan du gøre det her

Grøn smoothie klar til at drikke lige om lidt

Godmorgen smoothie

Det skal jeg spise i stedet for brød - frisk og lækker frokostsalat med lynstegte asparges

Weekend

Weekend

Sundt slik

Sundt slik