Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Guldkorn fra et barnebarn

Guldkorn fra et barnebarn

Tanker fra en 8 årig

Når børnebørnene har fødselsdag, er kortet altid hjemmelavet.

Jeg laver en lille collage af de bedste billeder fra årets løb, og så har jeg opsamlet alle de sjove ting, som de har sagt i årets løb. Guldkornene skriver jeg nederst på kortet.

For at huske guldkornene i årets løb, skriver jeg dem løbende ind på telefonen.

Jeg sad med et smil på læben, da jeg lavede kortet til pigebarnebarnet, der bliver 8 år. Hun er nok den, der leverer flest guldkorn af dem alle, og i år har jeg måttet bruge en ekstra side for at få plads til alle de sjove ord, som hun har sagt i løbet af året - og ja, fantasien fejler ikke noget.

Jeg synes, jeg vil dele de sjove ord - måske kan I også få lyst til at samle guldkorn op fra jeres børnebørn?

Guldkorn fra Mie 7-8 år

  • Mie: “Min far og mor var til en fest. Så kyssede de, og så blev de kærester. De blev gift, da de var 20

  • Mie: “Min mor og far har ikke kysset, siden jeg var to år - heller ikke under coronaen”

  • Mie: “Er der nogen, der er skilt i vores familie? Altså oldemor var ikke skilt, men hendes mand var jo også død. Det er nok en tradition, at vi ikke bliver skilt i vores familie. Jeg skal nok have en mand, når jer er 17 eller 18 år”

  • Mie: “Min far kan vinde en bil i golf. Jeg har sagt, så kan vi give den til bedstemor og bedstefar. Så sagde min mor - det trænger de også til”

  • Mie: “Jeg er begyndt at blive vegetariske overfor fugle”. Bedstemor: “Så kommer du måske ikke til Mortens aften”? Mie: “Skal vi have undulat?” Bedstemor: “Nej, vi skal have and” Mie: “Nå, men det kan jeg godt lide. Det er kun undulat, jeg Ikke spiser

  • Mie: “Snakker I nu også aktier? Det gør min far også. Så kan han have vundet 100 på den og 100 på den. Jeg synes ikke, man skal spekulere på sådan noget, når man er på pension”

  • Mie: “Jeg er glad for, at jeg er blevet en pige. Der er nemlig et ordsprog, der siger, at piger er de klogeste”.

  • Mie:  “En aften kaldte jeg mormor for farmor, og så sagde  hun: “Jah…..” Det er fordi jeg synes, at jeg lige ville træne med hende”

  • Mie: “Mig og Julie har planlagt, at vi rejser til Australien, når vi er 25. Så skal vi bo i en campingvogn”. Bedstemor: “Husk nu ikke at finde en mand så langt væk” Mie: “Bare rolig, bedstemor - det er altid damen, der bestemmer, hvor vi skal bo”

  • Mie: “Julie vil ikke have børn - hun kan ikke lide hylende unger. Så kan hun jo ikke føre familien videre, og det skal man jo, for det har verden bestemt”. Nu er det snart tid for Mads, i hvert fald når han flytter hjemmefra. Så flytter han op til mormor og bor der i 4-5 år, og så flytter han ind i en lille lejlighed”

  • Mie: “Bedstemor, du opfører dig ligesom mine mor - hun kikker også på tøj hele tiden”

Weekend

Weekend

Midt i overgangen

Midt i overgangen