Violer til farmor
En sød historie
Jeg husker, når farmor med varme i stemmen fortalte om farfar, der altid kom hjem med en buket violer til hende den 8. april på hendes fødselsdag.
Violen med dens smukke, violette blomster og hjerteformede blade er også en af mine ynglingsblomster.
De små duftbomber findes heldigvis i vores have. Jeg plukker gerne en lille buket og elsker, når den forførende duft spreder sig i stuerne - så er det for alvor forår.
Vi er lige i starten af marts, og jeg har fået min første buket violer af mit barnebarn.
“Mor siger, at du elsker violer”, sagde hun, mens hun rakte mig den lille buket.
Jeg blev helt varm om hjertet, mens jeg lod tankerne gå tilbage til, da hendes mor og jeg hvert år plukkede violer til farmor på hendes fødselsdag, efter hun var kommet på plejehjem, og min farfar var død. Den tradition fortsatte vi med, indtil hun ikke var mere.
Vi har alle sammen noget, som er værd at fortælle, så husk at fortælle familiens historier, inden det er for sent. Jeg er glad for, at jeg har fået fortalt min søde historie videre, og hvem ved - måske er der født en ny tradition, at jeg får årets første violer fra mit barnebarn.
I duften af violer fik jeg lyst til at bage min bedste chokoladekage uden sukker, mel og smør og pynte den med kandiserede violer. Du får opskriften lige her
Tidlige violer
De hedder selvfølgelig martsvioler, men plejer først at være fremme i april.
Hvad er der lige, der sker med vores natur? Violerne blomstrer, græsset gror, så det snart skal slås og der er rakler på nøddetræerne - lige i starten af marts. Det er i hvert fald anderledes, end det har været.
Hornvioler og kandiserede violer på min bedste chokoladekage
