Keramik med sjæl
By Helle Nørby - Keramiker
Hist hvor vejen slår en bugt
Ude på landet, bag den vildeste, blomstrende have ligger Helle Nørbys hyggelige værksted.
Smukke udsmykningssten ligger hist og pist mellem fliserne med patina i den lille have, og leder hen til den åbne dør til det hyggelige værksted.
Der er en helt særlig stemning, som emmer af ro og fred på dette skønne sted.
For nogle år siden var jeg sammen med min datter på en workshop hos Helle Nørby, hvor vi lavede vores egne udsmykningssten. Det var en fantastisk dejlig oplevelse at møde Helle, og det var balsam for sjælen at arbejde med det bløde ler og få så smukke ting med hjem til haven. Jeg fik lavet syv smukke udsmykningssten - alle forskellige - én til hvert barnebarn,
Smukke udsmykningssten blander sig med de gamle sten med patina
Jeg gad godt eje så smukt et kakkelbord i min have
En verden af unikke værker
Ikke to er ens.
Jeg er selv så heldig at eje nogle af Helle Nørbys smukke værker. Jeg nyder mit spejlbassin dagligt, som står lige udenfor vinduet. Fuglene elsker at bade i det og bagefter flyve op i paradisæbletræerne, hvor et par smukke mejsekugle-tag hænger og tilbyder mejsekugler gennem vinteren.
Smukt mejsekugle-tag - jeg har to, der hænger i min have
Her finder du en personlig gave
Det var så hyggeligt at besøge værkstedet igen, og jeg havde stor lyst til at købe nogle af de smukke ting. Specielt forelskede jeg mig i en bakke med smukke kakler - perfekt til steaarinlys når vi kommer i den mørke tid, men også som minispejlbassin i haven, på altanen eller terrassen.
Hvis du har brug for en personlig gave - eller bare vil forkæle dig selv - så kan jeg kun anbefale at lægge vejen forbi By Helle Nørby - Keramik
Man kan vælge lige de kakler, som man har lyst til - se alle de flotte udsmykningssten i baggrunden
Denne her er virkelig smuk
Det er nemt at blive fristet
Det grønne hjørne
Udsmykningssten i runde former
Den skønneste forkobrede mistelten - en perfekt bryllupsgave
By Helle Nørby - Keramiker - virkelig et besøg værd



