Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Til middag hos

Til middag hos

Virtuel fællesspisning hos Aarstiderne

Der er længe mellem middagsinvitationerne for tiden, men i sidste uge tikkede der en mail ind i mailbakken.

Vi er så glade for at have dig med hos Aarstiderne!
og derfor vil vi gerne invitere dig til en fællesspisning - en virtuel fællesspisning.

Én gang om året plejer vi at være inviteret til fællesspisning hos Aarstiderne, hvor der serveres lækre og grønne retter. Det er vi også i år, men på en anderledes måde - nemlig virtuel fællesspisning.

Velkommen i det grønne

Torsdag eftermiddag hentede vi vores kasse ved et udleveringssted her i byen.

Med kassen sikkert hjemme i køkkenet nød vi både duften og synet af de lækre varer, som bestod af et glans Veggi curry med kikærter og varme krydderier, knasende frisk grønkål, forårsløg og salat, et sprødt æble og en knaldgul saftig citron, pink fermenteret spidskål (smagte vildt godt), karry krydderi, en lille osteblok og lækkert brød. Som det søde punktum var der cookies i størrelse Mega.

Udleveringsstedet hvor vi hentede vores kasse fra Aarstiderne

Udleveringsstedet hvor vi hentede vores kasse fra Aarstiderne

De unge mennesker stod i det friske forårsvejr og udleverede måltidskasserne

De unge mennesker stod i det friske forårsvejr og udleverede måltidskasserne

Friske, sprøde, duftende grøntsager fra Aarstiderne

Friske, sprøde, duftende grøntsager fra Aarstiderne

Noget for øjet og noget for ganen

Noget for øjet og noget for ganen

De dygtige kokke hos Aarstiderne havde forberedt så meget som muligt af måltidet, så kassen var lige til at gå til - og det var ren hygge at snitte og rive citron, løg, æble, kål og salat sammen med værterne og en masse mennesker fra hele landet, som også var inviteret til middag hos Aarstiderne.

Live fra køkkenet

Klokken 18.00 blev der blev sendt live fra Aarstidernes køkken, og det var sjovt at se folk droppe ind på skærmen og hilse på værterne i køkkenet.

Vi snittede og rev på livet løs, mens vi fik tip og gode ideer fra kokken til at spise grønt, ligesom vi kunne stille spørgsmål undervejs.

Hovedingrediensen Veggien, som var en simreret, var lavet på forhånd. Den havde en fantastisk smag i sig selv, men monteret med salat og karrystegte æblebåde blev retten løftet til nye højder.

Der skulle snittes hurtigt for at følge med

Der skulle snittes hurtigt for at følge med

Alt til et måltid - let og lækkert

Alt til et måltid - let og lækkert

Det her kan noget - fermenteret spidskål

Det her kan noget - fermenteret spidskål

Så er der serveret

På mindre end en halv time var middagen klar, og vi kunne nyde et lækkert grønt måltid mad med både saft, kraft og og dybe smage.

Middagen blev sluttet af med en god kop kaffe og det søde punktum i form af en Mega cookies, som smagte helt vidunderligt og også en smule sundt..

Så er der serveret den lækreste grønne ret

Så er der serveret den lækreste grønne ret

De her cookies var MEGA store og MEGA gode

De her cookies var MEGA store og MEGA gode

Mere grønt i hverdagen

Det var en fantastisk god oplevelse af være i køkkenet sammen med Aarstiderne, og det har givet lyst til at lave flere grønne retter. Vi spiser en del grønt i forvejen, men jeg er vild med simregrøntsagerne.

Let og lækkert

Jeg er stor fan af at handle på nettet, og jeg benyttet mig af og til af Aarstidernes måltidskasser - både de vegetariske og dem, der indeholder kød.

Jeg har været speciel glad for måltidskassen med kalveculotte, som jeg har brugt flere gange som gæstemiddag.

Jeg kan også varmt anbefalede de lækre salater Salade Nicoise og Cæsarsalat. Alle ingredienserne bliver leveret med udførlig opskrift, og der var mere end rigeligt til fire personer i hver kasse. Det er virkelig salater, der kan anbefales. Nemt og lækkert. Salaterne kan spises både som frokostret eller som aftenmåltid.

Lækre salater fra Aarstiderne med alle ingredienser leveret lige til døren

Lækre salater fra Aarstiderne med alle ingredienser leveret lige til døren

Follow

Hello, World!



Weekend

Weekend

Gratis glæder

Gratis glæder