Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

En drøm af en sommerkage

En drøm af en sommerkage

Pavlova

Vi er midt i vores store fødselsdagstid, og yndlingskagen over alle - nemlig Pavlova - er serveret flere gange i denne måned.

I dag har jeg lovet en af børnebørnspigerne at bage kagen sammen med hende, så hun kan servere den til hendes 10 års fødselsdag torsdag.

Opskriften er helt klassisk, og fyldet kan varieres efter sæson og smag.

Jeg har lige bagt den til mandens fødselsdag i forgårs, hvor jeg pyntede med ferskner og søde stenfri vindruer, da jeg ikke kunne finde nogle ordentlige bær.

Kagen bager vi sammen M og jeg, men pyntningen står hun selv for på selve dagen.

Jeg har fundet inspiration til opskriften hos Spis bedre

Ingredienser

  • 6 æggehvider

  • 1 tsk. eddike

  • 300 g sukker

Fyld

5 dl piskefløde

Pyntes med forskellige bær og hakket chokolade

Sådan gør du

  1. Pisk æggehviderne luftige - tilsæt sukkeret lidt ad gangen og pisk, indtil skummet er helt stift

  2. Tilsæt derefter eddike

  3. Læg bagepapir på en bageplade og fordel marengsmassen i et tykt lag i en cirkel

  4. Bag marengsbunden 90 minutter ved 110 grader varmluftovn

  5. Lad bunden køle af i ovnen

  6. Når bunden er helt kold, kan den fyldes med flødeskum, creme og bær

Pavlovaen til den sidste fødselsdag var med nektariner og røde vindruer - se også lige de små fødselsdagsflag som er lavet af mørk chokolade

Start dagen med en sund morgen

Start dagen med en sund morgen

Weekend

Weekend