Dyrepasser, lille hjælper, et sidste farvel, en klump i halsen, hvad der gemte sig på loftet

Dyrepasser

Familie og naboer er på ferie i denne tid. Så er det godt, at vi pensionister er hjemme til at passe dyrene.

Den ene af vores børnefamilier var i sommerhus, så fuglen Claw skulle passes. Det foregik hjemme hos os, for den er nemlig vant til at komme ud på en flyvetur i løbet af dagen.

Den anden børnefamilie er taget længere mod syd i bil, men de har hunden Silke med.

Til gengæld har en af de andre beboere i gaden fisk, som de gerne vil have passet.

Lille hjælper

Vi havde lavet en aftale med vores yngste barnebarn, at han skulle støvsuge og rengøre bilen for kr 50.

Han havde brug for lidt lommepenge til ferien, og vores bil trængte til en kærlig hånd, så det var en win win.

Dejligt med hjælp til rengøring af bilen

Et sidste farvel

Ugen bød desværre også på en bisættelse.

Et kært menneske som vi ikke har haft kontakt med de senere år er desværre ikke mere.

Det var et tilfælde, at jeg opdagede annonceringen på de sociale medier, og vi valgte at tage med for at vise vores deltagelse.

Det var en meget smuk ceremoni.

Kirken var stuvende fuld, og vi måtte klemme os ind på den bageste bænk. Der var et blomsterhav uden lige, og der lå blomster i flere rækker helt ud i sideskibene.

Ceremonien blev indledt med, at de to døtre sang “Stjernefart” af Shu-bi-dua. Det var så rørende og smukt.

Derefter de valgte salmer. Alle nyere salmer og selv valgt af vores kære ven.

Efter bisættelsen var der mindesammenkomst i forsamlingshuset, hvor der blev serveret kaffe og det lækreste kagebord.

Mens snakken gik ved bordene kørte der en billedkavalkade med vores kære ven og hendes familie. Det var et dejligt indslag - som om hun selv var der.

Et rørende øjeblik var, da de syv meget musikalske børnebørn sang og spillede for mormor, og ikke et øje var tørt, da ældstebarnebarnet, som lige er blevet student, sang sin helt egen sang til mormor “mormors sang”.

Efter bisættelsen var der mindehøjtidelighed i forsamlingshuset, hvor der blev serveret det lækreste kagebord

En klump i halsen

På vejen hjem kørte vi forbi vores egen kirkegård, hvor mine forældre ligger.

Her lagde vi en blomst, og jeg plejer at dvæle lidt ved graven.

Jeg hørte noget pusle bagved og se en mand og et barn på ca 10-12 år ved graven bagved.

Vi hilste høfligt på hinanden, men da den lille dreng knælede ved gravstedet, og manden tog om skuldrene på ham, mens han sagde noget med grådkvalt stemme, fik jeg en klump i halsen.

Jeg glemte helt mine egne tårer, som jeg plejer at fælde, når jeg besøger mine forældres gravsted.

Jeg blev simpelthen så berørt over de to. Det var helt sikkert en far og søn.

Vi fortrak skyndsomt fra stedet, så de to kunne være alene.

Hvor havde både manden og jeg lyst til at give dem et kram, men det var vi for blufærdige til.

Hvad der gemte sig på loftet

Jeg var godt klar over, at jeg havde et par kasser på loftet med tøj, men det kom bag på mig, at der var hele 9 kasser - alle sammen fyldt med tøj, som jeg har fået foræret, købt for mange år siden - dyrt tøj - , tøj med prismærker, og tøj, jeg ikke længere kan passe

Jeg blivet nødt til at tage hul på den del af oprydningen - NU - jeg ved nemlig, at i mit nye soveværelse, er der ikke plads til så meget tøj.

Glædens dag

Og så blev det glædens dag.

Dagen hvor vi mødtes med ældstesønnen, som vi ikke har set i et år.

Jeg har glædet mig særlig meget til at se ham denne gang. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg føler, at vi har mere brug for hinandens nærvær end ellers.

Foreløbig er han installeret og meget træt efter 48 timers rejse.

Vi glæder os til en dejlig måned sammen med ham.