Siden sidst
Varm dag ved havet, skovtur i Palsgaard park, bison i fryseren, hækkene klippet, feriepenge, i tænkeboks
Vi tilbragte en af de varme dage ved havet, hvor en af børnefamilierne var i sommerhuset. Vi var heldige at være inviteret til aftensmad i det hyggelige sommerhus lige ud til stranden.
Jeg ærger mig lidt over, at jeg ikke havde badedragten med, for vandet var dejlig varmt.
Vandet var dejligt
Palsgaard park
Vi var på tur til den smukke Palsgaard park, hvor vi tilbragte eftermiddagen i godt selskab med andre seniorer. Turen rundt i parken var på egen hånd, men forinden var vi blevet introduceret til de sidste nye skulpturer af kunstneren Bjørn Nørgaard.
Jeg var helt vild med de flotte skulpturer og specielt en høj skulptur i skoven, nemlig skulpturen med navnet “Stelen”. Den fortæller noget om fortiden og vil måske også sætte gang i tanker om fremtiden på dem, der betragter den.
I arrangementet var indlagt frokost med en dejlig sandwich, øl, vand, kaffe og kage.
En virkelig dejlig oplevelse.
Denne her skulptur var jeg særligt betaget af
Bison i fryseren
Det er ikke så tit, man kan få bisonkød, så da tilbuddet var der, slog jeg til og købte 10 kg hakket bison til fryseren.
Kødet købte jeg hos Silkeborg Ørnereservat, som også har en bisonfarm.
Stedet ejes af “Falkemanden”, som også er kendt for “Alene i vildmarken”, og stedet er virkelig et besøg værd.
Jeg kan godt lide at servere noget ekstra lækkert for vores gæster, og så skal sønnike fra New Zealand selvfølgelig forkæles, når han kommer i næste uge.
Ejeren af stedet vandt “Alene i vildmarken” for nogle år siden
Kvæget hygger sig på markerne
Vi tog lige en smagsprøve på det lækre bisonkød, inden det røg i fryseren.
Hækkene er klippet
Vi har jo en del hæk med to huse, og noget af det er tjørn.
Men nu er der klippet både herhjemme og i huset på den anden side af gaden, og affaldet er kørt væk.
Alle hækkene er nu klippet
Feriepenge
Det er ferietid for vores børnefamilier, og de er hver især taget afsted på sommerferie, mens vi passer derhjemme og også fuglen Claw.
Inden de kørte afsted fik børnebørnene lige en lille kuvert med, så de kunne købe en is undervejs.
Det er i øvrigt en tradition, som jeg har taget videre fra min far, som hele året samlede mønter til oldebørnene, som de fik, når de skulle på ferie.
Feriepenge til børnebørnene
I tænkeboks
I ugens løb har jeg fået en spændende opfordring, som jeg overvejer at tage imod.