Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Siden sidst + opskrift på æbleboller

Siden sidst + opskrift på æbleboller

Rutiner, en bid af naturen, stjernestunder, opskrift på æbleboller

Jeg er begyndt at sætte pris på rutiner, for jeg kan se, at det virker.

Jeg har nu rutiner både med hensyn til træning, sundhed generelt, skønhedspleje og en fast gæst om mandagen.

Træning

  • Jeg træner to gange om ugen - fast mødetid kl. 6.30

  • Jeg spiller badminton fast en gang om ugen

Klar til morgentræning

Og så til det sjove - badminton

Sundhed generelt

  • Jeg drikker hver morgen min grønne drik

  • Jeg tager hver morgen vitaminer og olie:

    • multivitamin

    • probiotika

    • D vitamin

    • Omega 3 olie

Grøn start på dagen

Det daglige vitamintilskud

Skønhedspleje

  • Jeg afrenser mit ansigt hver morgen og aften med en lækker mild rensecreme

  • Jeg fugter min hud morgen og aften med tre dråber antiage oil

  • Jeg bruger en lækker dagcreme efter fulgt af en BB creme, som får min hud til at gløde

Lækker, blid rens til morgen og aften

Miracle dråberne bruger jeg også både morgen og aften - blot tre dråber

Efter den lette dagcreme bruger jeg den helt fantastiske BB cream - helt uundværlig

En fast gæst om mandagen

Vores barnebarn fra New Zealand, og som nu bor i Danmark, er fast gæst til aftensmad hver mandag.

Efter aftensmaden er det fast rutine, at vi spiller et spil kort.

Ugens kortspil

En bid af naturen

Efter vi er flyttet fra bye til søen, har naturen fået en helt anden betydning.

Jeg oplever, at der automatisk sker en afstressning, når jeg kigger ud på søen og skoven omkring.

Jeg får lyst til at bevæge mig ud i skoven, hilse på de mange mennesker, som jeg møder på turen, eller bare sidde på en bænk og være til stede midt i stilheden.

Jeg er overbevist om, at naturen kan have stor indflydelse på vores generelle velbefindende.

Stjernestunder

Stjernestunder for mig er at være sammen med mennesker, som jeg kan mærke vil mig ægte og oprigtigt, og som er til stede og nærværende i gode snakke, og som giver energi at være sammen med.

Sådanne mennesker kender vi heldigvis, og vi har lige været sammen med et par af dem.

Vi havde nogle dejlige timer sammen, walk and talk, omkring det runde bord, og afslutning med et stjerneskud.

Dejlig walk and talk med mennesker, som betyder noget

Stjernestunder fortjener stjerneskud

Æbleboller

  • 3 dl skyr

  • 1 dl vand

  • 2 tsk tørgær

  • 2 spk honning

  • 0,5 tsk salt

  • 1 dl olivenolie

  • 1 æg

  • 2 revne æbler

  • 7-900 g hvedemel

    Drys

  • Hakkede mandler, 3spk sukker, 1 tsk stødt kanel

Sådan gør du

Bland de tørre ingredienser og rør sammen med skyr og vand.

Lad dejen hæve i køleskab natten over.

Form boller og pensl med æg.

Drysses med sukker, kanel og mandler.

Bages ved 200 grader i ca. 20 minutter

Saftige og sprøde æbleboller - en opskrift der er værd at prøve

Siden sidst + nyt til lejlighed

Siden sidst + nyt til lejlighed