Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Vores nytårsdag

Vores nytårsdag

Foran os ligger et helt nyt år med blanke sider - uden historie

I dag er første dag i et helt nyt år

Siderne er blanke, og det er kun os, der kan skrive historien.

Syltetøjsglasset med de gode oplevelser

Nu begynder vi igen at fylde i det tomme glas, hvor vi gemmer årets dejlige minder og oplevelser.

Når året igen er omme, håber vi, at glasset er fyldt godt op med gode oplevelser. Vi samler nemlig kun på gode oplevelser.

I dag nytårsdag har vi tradition for, at vi tager glasset frem med minderne om de gode oplevelser, som vi har haft i 2024, mens vi vender hver eneste seddel, og snakker lidt om emnerne og mindes et år, som ikke har været så skidt endda.

2025 - det lyder helt magisk.

I går havde vi nytårsgæster, men i dag - den første dag i året - er VORES dag. Det fejres over et glas bobler, mens vi ser fremad mod 2025 og et nyt “Sundhedens år”.

I 2023 lavede vi en en livsstilsændring, som faktisk gav os et sundere og lettere liv. En livsstilsændring, som vi holdt fast i gennem lang tid - godt og vel et år, men stille og roligt vendte de gamle vaner tilbage.

Det har betydet ekstra kilo og besvær med bevægeapparatet. Det vil vi gerne se, om vi kan komme af med igen.

Vaner kan være svære at ændre

Vi har jo mærket den gode virkning af sund kost, så hvorfor kunne vi ikke holde fast i den sunde livsstil?

Tja, det er et godt spørgsmål, men jeg tror, at der skal meget længere til, inden vanerne for alvor bliver ændret. Herhjemme er vi begge glade for mad og hygge, og det skal helst være noget, man putter i munden.

Vi prøver i hvert fald igen, og vi er meget motiveret til at gentage vores succes med livsstilsændringen fra 2023. Vi tror på, at nytåret her er en god tid at starte nye vaner.

Livsstilsændringen går ud på:

  • Lære at holde af grøntsager og spise mange af dem

  • Ikke overspise - nøjes med én portion

  • Gå en tur hver dag

  • Have tålmodighed og lade små ændringer gøre forskellen

  • Planlægge dagens måltider

Visionboards

Her den første dag i året, har jeg fundet nogle af de gamle visionboards frem, som vi har lavet i årenes løb.

Små collager med ord og billeder for vores tanker for det nye år. Det er et sjovt tilbageblik. Noget er lykkes, mens andre ting har vi tilgode endnu.

En sjov ide, som vi tit har lavet nytårsaften sammen med vores gæster, eller vi selv laver nytårsdag.

Hvis du mangler inspiration til, hvad du skal lave i dag på årets første dag, så kan jeg anbefale dig at finde lim, saks og gamle ugeblade frem og lave dit eget visionboard for 2025.

Jeg ønsker jer alle et rigtigt godt nytår.

Velkommen 2025

Der er nok at tage fat på

Der er nok at tage fat på

Badminton blev til noget 😍

Badminton blev til noget 😍

Gør det nemt at leve sund

Gør det nemt at leve sund

Weekend vibes uge 52 - 2024

Weekend vibes uge 52 - 2024