Siden sidst

Kartoffelmadder, guldkorn fra et barnebarn, verdens bedste proteinbarer, frisørdag

Endelig kartoffelmadder med danske nyopgravede kartofler.

En god ven her i gaden kom forbi med en spand nyopgravede kartofler, som han ville dele med os.

Fantastisk - det er jo det rene guld.

Der blev derfor smuttet skræl af kartoflerne og kogt en stor grydefuld, som kom på næste dags menutavle.

Vi fik nemlig kartoffelmadder til aften med hjemmesyltede rødløg og agurkesalat og på toppen hjemmelavede ristede løg.

Det var en gudespise.

Jeg elsker kartoffelmadder med hjemmelavet surt og sprødt på toppen

Guldkorn fra et barnebarn

Vores yngste barnebarn er glad for at hjælpe os, og en eftermiddag kaldte vi ham hid til at hjælpe med ukrudt i forhaven.

Han arbejdede flittigt og godt, og mens vi gik og hakkede, snakkede vi lidt om hans fødselsdag i næste uge, og hvad han ønsker sig.

Han ønsker sig kun noget, der har med fodbold at gøre - fodbold, målmandshansker, fodboldtøj, mål og kegler, Han går troligt alene i haven og spiller fodbold med sig selv, han træner og træner for at blive dygtigere.

Han startede en sætning, mens han så meget alvorlig ud:

“Hvis jeg engang kommer på landsholdet - altså det er der jo ikke store chancer for, men ………hvis man ikke øver sig, er der jo ingen chancer”.

Det har han så evig ret i.

Hvor var det altså fint sagt. Hvis du ikke gør noget, sker der ingenting, og du bliver ikke bedre.

Dejligt med hjælp i haven

Verdens bedste proteinbarer

Jeg kan godt lide sunde snacks, og jeg har fundet en fantastisk opskrift. Du finder den lige her

Første portion forsvandt som dug for solen, men heldigvis lavede jeg en dobbeltportion, så der er én i fryseren, som kun lige skal overtrækkes med chokolade.

Verdens bedste proteinbarer

Frisørdag

Så blev det endelig frisørdag.

Selvom det er dyrt at gå til frisør, er det et af de steder, hvor jeg ikke vil spare.

Jeg elsker, når jeg bliver forkælet hos min frisør.

Frisøren og jeg har efterhånden kendt hinanden i mange år nu, og hun kender mit hår ud og ind, så jeg overlader det meste til hende - lige bortset fra, når hun får en fiks ide om, at der skal klippes lidt mere af, end jeg lige synes.

Det ender som regel med et kompromis.

Så er der kommet liv i de grånende lokker