Siden sidst
Fra distancebedsteforældre til nære relationer, yngstebarnebarnets fødselsdag, byggeprojektet, hygge ved havet
Fra at være distancebedsteforældre har vi pludselig fået nære relationer til et barnebarn.
Højdepunktet i vores liv er lige nu, at vi har vores ældste barnebarn fra New Zealand boende.
Han arbejder (til tider hårdt), lærer dansk, er med til alle vores familiebegivenheder og nyder liver som ungt menneske.
Yngstebarnebarnets fødselsdag
Tiden går hurtigt, og det yngste barnebarn er nu 9 år.
Vi var inviteret til en dyst på paddelbanen og bagefter spiste vi ribs fra Bones - åh, det var godt.
Desserten var pavlova med flødeskum og friske bær.
Han havde en dejlig dag, og det havde vi også.
9 år - hvor en dejlig alder
Der var masser af gaver, der skulle pakkes op
Byggeprojektet
Gangen er lige ved at være færdig - der mangler liiiiiige lidt fodlister og at sætte en radiator op 😏, men vi har haft travlt i haven mede hækkeklipning osv, så det indendørs må vente.
Jeg har i øvrigt fundet ud af, at gangen er et fint studie til at optage mine UGC projekter. Der er et dejligt lysindfald.
En god ven er begyndt at spartle væggene i kælderen, så her begynder det også at ligne noget, der snart bliver færdigt. Jeg kan næsten ikke tro, at renoveringen snart er færdig.
Mangler lige den sidste finish
Indimellem byggeri og hækkeklipning blev der også tid til at nyde det gode vejr i haven
Hygge ved havet
Børnene holder sommerferie, og en af familierne var taget i sommerhus. Vi var så heldige at blive indbudt til aftensmad på en skøn, varm mandag.
Det er bare livet.
Jeg elsker at gå ved havet
Lækker menu serveret på terrassen med udsigt over havet