Fastelavn - sødt og syrligt
Appelsin-fløde boller
Efter et mislykket forsøg med en ny opskrift på vandbakkelsesdej fandt jeg min mors opskrift frem.
Dejen er en klassiske vandbakkelsesdej, som kun kræver få ingredienser:
125 gram smør
150 gram hvedemel
3 dl vand
3 æg
Sådan gør du
Kog vand og smør op i en gryde
Når smørret er smeltet tilsættes melet
Rør sammen til en glat dej uden klumper med et piskeris
Når dejen slipper, sættes den til afkøling
Når dejen er afkølet tilsættes æggene, som røres ind i dejen
Put dejen i en sprøjtepose eller en almindelig frysepose og klip hul i det ene hjørne.
Sprøjt lidt høje klatter ud på en bageplade med bagepapir
Bages ved 200 grader almindelig ovn - og det er vigtigt, at du ikke åbner ovnen undervejs. Bag dem 20-30 minutter alt efter størrelsen, så hold øje med dem. De skal være let gyldne, når de er færdige
Når bagetiden er gået, så start med at tage en enkelt bolle ud - hvis den ikke falder sammen, er de færdigbagte
Når bollerne er afkølede, skæres de over og fyldes med syltetøj, creme og flødeskum - eller lige præcis det fyld, som du synes er bedst.
Jeg har i dag valgt at fylde bollerne med en mousse lavet på plantefløde og saften fra en blodappelsin og saften fra en lime.
Pyntes med drysset flormelis eller glasur med pynt.
Citronmousse:
2 blade husblas
2½ dl piskefløde
75 g rørsukker
Saft fra 1 citron - jeg brugte en blodappelsin i stedet
Saft fra 1 lime
Moussen: Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 minutter. Kog fløde og sukker langsomt op, til sukkeret er smeltet. Tag gryden fra varmen, og tilsæt halvdelen af citron/appelsinsaften og al limesaften, mens du rører godt – blandingen skal stivne let. Smag til med lidt mere citronsaft, til smagen er let syrlig. Vrid husblassen, og rør den i.
Hæld moussen i en skål, og lad den stå på køl i 2-4 timer, til den har sat sig.
Lækre hjemmelavede fastelavnsboller
Smukt med skal fra blodappelsinen på toppen




