Siden sidst + ugens lille forbedring
Igen på besøg i yndlingsbutikken, seniormøde, besøg på kirkegårdene, hos tandlægen, tapas og vin, træning, brev i postkassen, familietid, hjemmelavede påskeæg
Mens manden brugte hele dagen i retten som domsmand, brugte jeg tiden på at køre i min yndlingsbutik. Jeg planlægger en investering i et nyt spisebord, og det er en investering, som har en størrelse, så den skal overvejes grundigt.
Jeg er stadig begejstret for det bord, som jeg har i tankerne, men efter at have set det igen, har jeg nogle spørgsmål, som jeg skal have besvaret, inden jeg endelige beslutter mig.
Drømmer om det her
Seniormøde
Hyggeligt møde med andre seniorer - emnet var vores by, og vi fik et indblik i fremtidstanker for byen.
Hvordan står det til i kommunen?
Besøg på kirkegårdene
Vi har tradition for at køre på kirkegårdene med små påskeliljer. Min svigerfar gjorde det altid, og vi har taget over. Det er efterhånden en “børopgave” - det er er nemlig ikke blevet nemmere med årene at besøge flere og flere af dem, som vi savner i vores liv.
Påsketradition at besøge kirkegårdene
Hos tandlægen
Det årlige tjek hos min dygtige tandplejer.
Alt var i den skønneste orden, og jeg fik ros for mine tænder. Dog måtte jeg love hende en ting. Det kommer længere nede i indlægget her.
Det årlige tandeftersyn
Tapas og vin
Efter tandlægebesøget gik turen videre til besøg hos gode venner, hvor tapas og vin ventede på os. Vi hyggede os et par timer med mad, vin og god snak, inden vi spadserede hjem i det milde forårsvejr.
Gåsebryst i påskefarver
Træning
Der var få mennesker i træningscentret kl. 6.30 skærtorsdag morgen.
Vi holdt fri fra skoleven jobbet på grund af påsken og valgte altså træningen, og det føltes godt.
Træning done
Breve i postkassen
Jeg har spejdet længe i postkassen. Mon der skulle komme et gækkebrev i år?
Vores børnebørn er ved at være store, så de tænker nok ikke på den hyggelige påsketradition, men måske en helt fremmed gør?
Man altså - de sidste uger - ingen gækkebrev, men sørme, om der ikke lige pludselig lå det fineste gættebrev med påskeharer og påskekyllinger, påskeæg og vintergækker og selvfølgelig hjerter. Det er så fint.
Hvem mon er så dygtig og kreativ? Det skal vi se, om vi kan gætte.
Så hyggeligt at modtage gækkebreve
Familiesøndag
Søndag var en rigtig familiedag.
Vi startede med dejlig morgenkaffe og hjemmebagte boller hos vores datter og hendes familie, og senere på dagen var vi inviteret til lammekølle med lækkert tilbehør hos sønnike og hans familie.
Det er uvurderlig familietid, som vi værdsætter meget.
Lune boller til søndagsmorgenbordet
Lækker lammekølle til aften
Hjemmelavede påskeæg
Mandag 2. påskedag havde vi indbudt alle børnebørn i gaden + en tilløber - i alt 6 styk - til hygge og hotdogs - og selvfølgelig et påskeæg til hver. Æggene var hjemmelavede, og var en succes.
Det var dejligt befriende at have besøg af børnebørnene ude forældre.
Snakke gik omkring bordet, og der blev leget gæt en person.
Det var en særlig befriende oplevelse af være på tomandshånd med alle børnebørnene.
Hjemmelavede påskeæg - de var så gode
Påskeæg anno 2026
Ugens lille forbedring
Jeg har lovet min tandplejer at blive bedre til at bruge tandtråd eller tandstikkere. Jeg fik ros for mit tandsæt, men det kan blive endnu bedre med indsatsen med at rense mellemrummene.
Tandbørsten renser nemlig kun ca. 60 % af tandens overflade. Tandtråd
Fjerner skjult plak: Tandbørsten renser kun ca. 60% af tandens overflade. Tandtråd eller tandstikkere fjerner bakterier under tandkødsranden og mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke kommer til.
Daglig brug forhindrer, at plak hærdes til tandsten, hvilket minimerer risikoen for tandkødsbetændelse (blødende tandkød) og i værste fald paradentose.
Jeg har derfor lovet min tandplejer at bruge 5 minutter hver aften efter spisetid på at rense mine tænder.




