Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Siden sidst + nyt til lejligheden

Siden sidst + nyt til lejligheden

Med en smuksak til frisøren, ritualer, farvel for denne gang til svigerdatter, mandens fødselsdag, nyslået teenager i familien, det spirer i køkkenet, endnu et rullebord

Moderen var til festival, så jeg fik fornøjelse at følge en børnebørns pige til frisøren. Hun har et vidunderligt langt hår, som blev klippet et stykke af og lavet smarte skæringer mod ansigtet.

En god klipning betyder alt uanset længde

Mens den unge pige blev klippet, blev jeg forkælet

Ritualer

Vi holder fast i vores ritualer - den grønne drik hver morgen, og to gange om ugen kører vi tidligt afsted til træningscentret, hvor vi træner i e-gym maskiner i en halvanden times tid.

Dejligt både med træningen og en snak over kaffen bagefter.

Vores ritual

E-gym maskinerne gør det let at lave træningsprogrammet

Noget helt nyt er, at jeg er begyndt at tage koldt bad. Det er noget, som jeg har trænet længe, og nu er jeg ved at være der, hvor hele kroppen kommer ind under den kolde bruser.

Farvel for denne gang til svigerdatter

Vores svigerdatter lavede lige et lille lynvisit hos os i sidste uge. Efter at have spillet verdensmesterskab i Hockey i Holland, valgte hun at bruge nogle dage i Danmark.

Det var et dejligt gensyn, og vi hyggede os med blandt andet shopping og cafebesøg.

En smuk og lækker kop kaffe hos Café Korn

Let og lækkert til frokost - avocado og ristet brød med tomatsalsa

Mandens fødselsdag

Mandens fødselsdag blev fejret i de nye omgivelser med besøg af børn, svigerbørn og børnebørn, og det gik rigtig godt med at få plads til os alle sammen.

Menuen var indkøbte sandwich fra Olivia og jordbærtærter fra Bilka. Nemmere kunne det ikke være.

Efter vi havde spist, gik vi en tur ned til søen, hvor der blev kigget efter små fisk med det medbragte fiskenet.

I løbet af dagen var der familiebesøg, og flere gæster fandt vejen forbi de næste dage.

Vejret og omgivelserne indbød til en tur til søen

Der blev kigget efter små fisk i det medbragte fiskenet

Jordbærtærterne fra Bilka var bare gode

Nyslået teenager i familien

Familien er beriget med endnu en teenager, og det blev fejret med brunch og gåtur for hele familien. Vi besøgte den nærliggende naturlegeplads Bakkelunden, hvor jeg så mit snit til at plukke lidt af de vilde blomster.

Fødselsdagen blev fejret på forskud søndag for selve dagen var mandag, hvor det også var første skoledag efter ferien.

Familien har fået tilført endnu en teenager

Det spirer i køkkenet

Jeg er i gang med at optage en reklame for spirer dyrkning, og det er noget, der lige passer til de mindre forhold her i lejligheden.

Jeg har lige pludselig fået en køkkenhave i mit køkken.

Jeg glæder mig til om nogle dage at pynte mine rugbrødsmadder med det grønne drys.

De tre spireskåle leverer friske spirer til rugbrødsmadderne i løbet af et par uger

Nyt til lejligheden

Jeg er så glad for mit nye rullebord i køkkenet, at jeg har købt et mere magen til. Det er simpelthen genialt, når vi har gæster, og så har det også en anden funktion - nemlig når jeg skyder videoer i køkkenet.

Rullebord nr. 2 til køkkenet - nu med plads til lampen, som vi ikke kunne finde plads til

Siden sidst + nyt til lejligheden

Siden sidst + nyt til lejligheden