Siden sidst
Byggeriet, familietid, farvel til en nær ven, besøg på kirkegården, afslutning på badmintonsæsonen, den svære oprydning
Det går over stok og sten.
Aldrig havde jeg forestillet mig, at jeg skulle have så travlt i seniortiden.
Vi arbejder stadig på ombygningen af vores hus - stille og roligt går det fremad, men vi må indrømme, at der er meget, vi har brug for hjælp til.
Lige nu er vi meget langt med vores gang, hvor der er pudset og spartlet, slebet og grundet og sat filt op. Nu er vi klar til den sidste del - nemlig selve malerarbejdet.
Loftet er blevet hævet, og i stedet for profilbrædderne, er der nu et flot hvidt loft - nu snart med stukkanter. Tror det bliver helt, som jeg havde forestillet mig.
Familietid
Vi har været så heldige at have nogle dage i sommerhus sammen med børn, svigerbørn og børnebørn her i forbindelse med påsken. Det er timer, som er guld værd for os, og minder for evigt.
Der var arrangeret en sjov og lærerig konkurrence i skoven
God mad, et glas vin og familiehygge
Både store og små pustede æg i sommerhuset
Farvel til en nær ven
Vi har en nær ven, som desværre er kommet på hospice, og vi var heldige, at han havde det “godt” i den times tid, hvor vi besøgte ham for en sidste snak og et farvel.
Han fortalte med varme i stemmen om sit liv og sine meninger om samfundet.
Det er virkelig synd, at han ikke skulle få lov til at opleve mere af livet - bare 65 år.
En speciel og snehvid orkide til et kært menneske, som har sat sig spor
Besøg på kirkegården
Min svigerfar svigtede aldrig kirkegårdene til højtiderne.
Vi forsøger at gøre tingene, som han ville have ønsket, men vi kom altså ikke afsted på kirkegården før søndag i påsken.
Undskyld svigerfar.
Så kom der påskeliljer på familiegravstedet og alle de andre gravsteder
Afslutning på badmintonsæsonen
Den nye uge efter påske startede med afslutning på badmintonsæsonen, hvor vi sluttede af med hygge - smørrebrød og kaffe og ikke mindst en god snak.
Jeg glæder mig allerede til den nye sæson.
En god kop kaffe ovenpå smørrebrød og badmintonafslutningen
Den svære oprydning
Jeg er nået til den svære del af oprydningen. Nemlig de ting, som vækker minder hos mig.
I skabet havde jeg gemt min fars hvide overall, som han altid brugte, da han var murer - også hans islændertrøje lå i skabet.
Min mors bluse, som endnu dufter af hende, fandt jeg også - og hendes sidste strikketøj. På trods af meget svær demens blev hun nemlig ved med at strikke, og det skulle helst være nyttigt som her halstørklæder.
Det giver en klump i halsen, men jeg må se at få sendt tingene videre.
Som barn husker jeg altid min far i hvide overalls
Min mor blev ved med at strikke på trods af alvorlig sygdom
