Endelig fredag
Velkommen til Danmark
Det er fredagen, vi har ventet på længe.
I dag tager vi nemlig imod vores ældste barnebarn fra New Zealand.
Han har valgt at komme til Danmark på en enkeltbillet for at lære sit andet fædreland at kende og ikke mindst sin danske familie.
Han skal gå på sprogskole, arbejde og være sammen med os - fantastisk.
Han lander i Kastrup fredag morgen og ankommer med toget til Horsens ved 11 tiden.
Der er sommerfugle i maven - det er godt nok kun ét år siden, vi så ham sidst, men der sker meget med unge mennesker.
Vi glæder os til at forkæle ham med mormormad, men også med at leve sundt, hvis det er det, han vil.
Familien glæder sig
Vi glæder os alle sammen til at se fætter N.
De to børnebørnspiger på 11 år har været med til at gøre klar til ham, hvor han skal bo.
De to piger har hjulpet med at støvsuge og gøre rent, fylde køleskabet og gøre det hyggeligt med lækkerier på puden af fætters yndlingsslik.
Ældstebarnebarnet herhjemme tænker jeg vil glæde sig til at drikke en fætterøl med ham, og rosinen i pølseenden - yngstebarnebarnet ser frem til gode fodboldkampe i haven.
Dansk frokost
Efter den lange rejse fra New Zealand venter der danske frikadeller med rugbrød og rødkål.
Min far lavede altid frikadeller til familien, når han var på besøg i New Zealand, eller de var her, og nu er det altså mig, der har fået tjansen, selvom de aldrig bliver så gode som hans.
Senere fredag, når alle er kommet fra arbejde, mødes vi alle sammen til hotdog hos faster.
Jeg tænker ikke, at han holder længe fredag aften på grund af jetlaget, men det er skønt at vide, at vi har ham omkring os længe.
Bedstemors frikadeller
