Smuk bisættelse, hvis krigen kommer, saml selv, byggeriet, ny intens uge

Ugen startede med en af de triste begivenheder, nemlig en bisættelse.

Vores gode ven, som selv vidste, at hans tid var ved at rinde ud, havde selv planlagt sin bisættelse i mindste detalje.

Han havde blandt andet bedt om, at der blev doneret et beløb til velgørenhedsorganisationer i stedet for blomster. Dog ville han gerne have en rød eller hvid rose fra hver, som fulgte ham på den sidste rejse.

Vi var blevet bedt om at møde lidt før til bisættelsen, da han også havde ønsket, at vi hver især skrev en sidste hilsen på kisten.

Min sidste hilsen var “Bye bye - gode ven. Du satte dig spor”

Selve bisættelsen var meget smuk. Der blev oplæst et digt og et personligt brev til hans kone fra ham, og endelig spillede en god ven de sange, som han holdt allermest af, mens fanen kippede ved hans kiste.

Til tonerne fra “Tak er kun et fattigt ord” blev han båret ud til rustvognen af familie og venner.

En rose fra os hver som han havde ønsket

Alle fik mulighed for at skrive en sidste hilsen på kisten

Hvis krigen kommer

Overskriften på et foredrag tiltrak os.

Hvad gør vi egentlig, hvis krigen kommer?

Hvor skal vi gå hen?

Hvor er det nærmeste beskyttelsesrum?

Det var Faglige Seniorer, der havde arrangeret mødet med Sydøstjyllands Brandvæsen og borgmesteren - og ca 100 mennesker var mødt op for at få noget at vide om emnet.

Det var positivt at få at vide, at der er styr på trusselsniveauet både her i landet og i kommunen, men til gengæld lidt skræmmende, at der kun er plads til ca. 60 % af os indbyggere i vores kommune i de beskyttelsesrum, der findes i dag.

Beskyttelsesrummene kan dog ikke bruges lige med det samme - de skal lige tømmes for vand, opmagasinering m.m.

Her tænkte jeg, at man måske kunne bruge tiden nu til at gøre dem klar inden krigen kommer 🤔

Efter mødet var jeg blevet noget klogere - og jeg fandt i hvert fald ud af, at de fleste af os skal klare os selv, hvis krigen kommer.

Nu har vi heldigvis vores eget lille sikringsrum.

Vores kælder er nemlig støbt i beton, og de nye rum, som vi har fået lavet - badeværelse og viktualierum - har ingen vinduer. Perfekt til at yde beskyttelse.

Og vi har selvfølgelig både konserves og vand til minimum tre dage.

TIP! I forlængelse af dette møde, bliver der afholdt et møde i august, hvor emnet er Foodprep - hvis krigen kommer. Det er Faglige Seniorer, der er arrangerer.

Saml selv

Når vi nu snakker viktualierum, så synes vi, at vores lille nye viktualierum fortjente en ny vinreol.

Jeg har fundet en reol, som lige passer til vores mål. Den er både robust og pæn, og sektionen rummer 72 flasker, men kan udvides ved behov.

En lang aften blev brugt på at samle reolen, som kom som saml selv, og det blev mørkt, inden vi var færdige.

Nu står den så fint i kælderen og pynter faktisk rummet.

Byggeriet

Murerarbejdet i kælderen er næsten færdigt, så heldigvis er vi snart færdige med det svineri.

Næste step er malerarbejdet, men det er et stort arbejde på grund af al træværket. Det er jo både ovenpå og i kælderen, der skal males.

Vi må indrømme, at alt tager længere tid, end vi har regnet med.

Ny intens uge

En ny uge er nu startet, og det er en meget intens uge.

Kalenderen er booket med aftaler, og fredag skal vi tage imod ældste barnebarnet fra New Zealand.

Det ser ud til, at vejret viser sig fra sin pæne side, så jeg håber, at han får et flot syn af blå himmel og gule rapsmarker både fra luften og gennem Danmark, når han tager toget fra Kastrup lufthavn til Horsens fredag morgen.

Vi vil selvfølgelig stå på stationen og tage imod ham så mange som muligt fra familien 🇩🇰

Efter en let frokost skal vi have ham installeret i hans egen lille lejlighed i gaden - så er familien tæt på at være samlet ❤️