Siden sidst
Et sundere alternativ, byggeprojektet, atelier, en gave til bedstemor, en bunke sko, vi prøver igen
Jeg elsker de sundere alternativer til slik og søde sager, og efterhånden er det lykkes mig at få manden med på ideen. Han er også vild med de lækre konfektstykker lavet på dadler, sorte bønner m.m.
Du finder opskrifter på alle lækkerierne her på bloggen.
Endnu en lækker sund snack til samlingen
Byggeprojektet
Vi har to svære opgaver tilbage:
Førstesalen, hvor der skal være et stort badeværelse og et værelse/walk in closet udover soveværelset, som er der i forvejen
Maling af træværk og gulve i kælderen
Lige nu arbejder vi lidt begge steder, men jeg regner med, at kælderen snart står klar.
På førstesalen er der lige lidt vej endnu
Vi er startet på maling af kælderen
Fra sort til hvidt - det bliver godt
Atelier
Jeg opdagede pludselig, at jeg har fået mit eget atelier 😊
Vores nye gang er nemlig perfekt som atelier med lyse vægge og loft, og et vindue, hvor lyset kan strømme ind og mødes med lyset fra havedøren.
Jeg har allerede optaget nogle UGC opgaver i det lyse og rummelige rum - det var lige en ekstra gevinst, jeg ikke havde set.
Den nye gang er perfekt at filme i - her en reklame for støttestrømper
En gave til bedstemor
En af børnebørnspigerne sendte en besked til mig: “Bedstemor, jeg har en gave til dig - kom og hent den”.
Jeg var så spændt på, hvad hun havde fundet på.
Hun rakte en lille krukke frem - malet med de fineste blomstermotiver og et hjerte på låget.
Hun skruede låget af, og der spredte sig den dejligste duft i lokalet.
“Jeg har selv lavet det - der er ris i”, sagde hun - “det er en bodyscrub”.. Åh, hvor blev jeg blød om hjertet og stolt over min dygtige og kreative pige ❤️
En gave til bedstemor - en lille krukke med smukke håndmalede blomster med det skønneste indhold
En kærlighedserklæring på toppen - det fineste lille hjerte
Jeg har allerede prøvet den lækre scrub - den dufter fantastisk og efterlader huden lækker blød
En bunke sko
Bedst som jeg lige har afleveret en bunke tøj til datter, svigerdatter og børnebørnspigerne, kom der en bunke sko retur.
Om der var noget, jeg kunne bruge?
Ja, det var der, men jeg bliver nødt til at sende noget andet ud.
Det må jeg lige se på i den kommende uge.
Mange fine sko som jeg kan passe - jeg er nemlig gået et nummer op, efter jeg brækkede min ankel
Ekstra hænder
Vi har haft brug for et par ekstra hænder til nedgravning af den ekstra skraldespand, som vi fik for snart længe siden, og så er det jo godt, at sønnike fra NZ er hjemme og også ældste barnebarnet fra NZ.
Der blev gravet og svedt, og i løbet af nogle timer, stod de tre skraldespande fint i en niche - det ser trods alt lidt pænere ud.
Der var brug for ekstra hænder til at grave jord væk, så alle skraldespandene nu står pænt
Nu står de tre skraldespande pænt i en niche ud mod gaden
Vi prøver igen
For snart to år siden var vi på et online livsstilsforløb, og vi havde rigtig god succes. Vi tabte os begge og fik mærkbart mere energi.
Hvad der lige skete, ved jeg ikke, men stille og roligt vendte vi tilbage til de gamle vaner, kiloene røg på igen, og trætheden meldte sig.
Nu prøver vi altså igen og følger programmet og ser, om ikke det kan lykkes at holde fast denne gang.
Vi havde stor succes med denne bog og forløbet, der fulgte med - nu prøver vi igen