Siden sidst
Ukendt citrus, udendørs maling, ugens pinlighed, byggeriet
Reklame Freshland// Jeg elsker at få leveret frisk, økologisk frugt og grønt til fordøren, og i denne uge fik jeg en citruskasse, og jeg stiftede bekendtskab med noget, som jeg aldrig har smagt før.
Buddahs hand
En sjov frugt som ligner en hånd. Meget aromatisk og fuld af karakter.
Jeg rev skallen og puttede i blødt smør, tilslatte små perler af citrus kaviar fra Finger lime og saften fra Yuzu.
Finger lime
Små perler af citruskaviar, der popper i munden.
Jeg øste også gavmildt ud af de lækre små perler i en nylavet greeen goddess salat, som en ekstra frisk note.
Yuzo
Ligner en limefrugt med masser af saft - frisk og unik til enhver salat
Kiwibær
Smaragdgrønne bær - små og kraftfulde, søde og saftige - den perfekte snack - spises med skræl og det hele.
Spændende citrusfrugter
Udendørs maling
En god ven var så letsindig at tilbyde sin hjælp til os med at male vores hegn og skur i haven.
Vi tog ham på ordet, og med godt vejr og iklædt beskyttelsesdragt, gik han i gang med det “sorte” arbejde.
Arbejdet tog længere tid end både han og os havde forestillet os, men vi hyggede os med snak, kaffe og lidt godt at spise.
Nu står både hegn og skur knivskarpt - nymalet - sort.
En god ven hjalp os med det sorte arbejde
Det sorte hegn står nu knivskarpt
Ugens pinlighed
Jeg faldt over en facebook annonce, hvor der var en, der efterlyste jagtbøger.
Min far, som døde for 13 år siden, var jæger, og i hans efterladenskaber var der mange jagtblade, -film og flere jagtbøger.
Så jeg henvendte mig til annoncøren, som bad mig tage billeder af titlerne m.m. og sende til ham, så vi kunne lave en handel.
Jeg gik straks i kælderen til de ca. 2.000 bøger, som står på reolerne, og kunne faktisk ikke forstå, at jeg ikke umiddelbart kunne finde dem.
Der hvor jeg troede, at de stod, var der hul i reolen.
Jeg var ret ærgerlig over det - hvor mon jeg havde gjort af dem?
Lige til det slog mig, at jeg for et års tid siden havde givet dem væk til en god ven her i gaden, som er jæger.
Altså hvor pinligt 😏
Jeg måtte forfatte en besked til køberen, hvor jeg ærligt redegjorde for situationen, og han tog det heldigvis med et 😊
Hovsa - huller i reolen hvor jagtbøgerne stod
Byggeriet
Vi arbejder, men ingenting kan ses.
Der isoleres på førstesalen, og samtidig har vi lidt svært ved at drive os selv i gang - energien er svær at finde for tiden.
Der isoleres på førstesalen
Også tid til en kop kaffe