Brændende kærlighed
Til middag hos…
Tirsdag var der inviteret “Til middag hos bedstemor og bedstefar”
Menuen var en klassisk ret “Brændende kærlighed” - og i overført betydning til de følelser, som vi har for vores børnebørn.
De bliver alt for store de børnebørn, og vi nyder, når de har lyst til at tilbringe lidt tid sammen med os, og fortælle lidt om, hvad der sker i deres unge liv lige nu.
Bageglad skolepige
Den yngste blev hentet fra skole, og vi gik straks i gang med at lave fastelavnsboller, som var tænkt som dessert.
Den unge dame er meget glad for at bage og er meget omhyggelig med, hvad hun laver. Hun elsker at lave mad, så det er en fornøjelse at have hende i køkkenet.
Teenageren kom dog først slendrende, da maden var færdig.
Jeg blev mindet om, hvor meget drenge spiser i den alder. Jeg skal love for, at der blev spist godt. Vi har jo selv to drenge, og jeg kan faktisk godt huske, hvordan det var dengang, de boede hjemme. Der skulle noget på bordet.
Min lille hjælper var god til at lave fastelavnsbollerne lige store
Den sprøde top får fastelavnsbollen til at ligne en rigtig konditorkage
Hasselnøddecreme inden fløden kommer på
Hasselnøddecremen under fløden gør fastelavnsbollen ekstra lækker
Fastelavnsbollerne godkendt af både de store og de små
Brændende kærlighed
Kartoffelmosen blev lavet af 2 kg kartofler, som blev kogt møre, hvorefter de dampede af i gryden sammen med en god klat smør. Jeg gemte lidt af kogevandet.
Kartoflerne blev derefter pisket godt op til en cremet kartoffelmos med mælk, et drys muskatnød og lidt af kogevandet.
Flæsketerningerne var skåret fra et stykke lækkert røget flæsk, og ved siden af havde jeg stegt en stor portion bløde løg - det kan jeg nemlig rigtig godt selv lide.
I mit barndomshjem fik vi altid hvid sovs til den brændende kærlighed, men den sprang jeg altså over i dag.
Der hører sig selvfølgelig også syltede rødbeder til og et drys grønt.
Der blev stegt masser af flæsketerninger
Brændende kærlighed - en rigtig mormorret
Bedsteforældretid
Vi hyggede os nogle timer med de to, hvor vi fik indblik i den 10 årige og teenagerens travle hverdag, og bedstefar og teenageren fik sig en længere snak om historie, både Danmarkshistorie og verdenshistorie, som interesserer dem begge.
Det er utroligt og meget dejligt, så fornuftig en snak man kan få med børn og unge mennesker. Jeg husker mig selv helt anderledes. Jeg havde ikke lyst til at snakke ret meget med hverken mine forældre eller andre voksne. Her synes jeg virkelig, at børn i dag kan noget, som vi ikke kunne i tidligere generationer.
