Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Siden sidst

Siden sidst

Hverdagsliv, demokratiets festdag, brød der ligner rugbrød, træning, fødselsdagsfejring, hjemmepasning

Der er efterhånden gået mere hverdagsliv end byggeri i vores dage, og det er godt. Det er tegn på, at vi nærmer os enden på noget, og begyndelsen på noget andet.

Lidt isolering er det dog blevet til i denne uge - manden måtte ind i hullet på øverste etage, og det var ikke nemt.

Det var ikke nemt at komme ind i hullet

Demokratiets festdag

Ja, og så var det jo også demokratiets festdag - den første tirsdag i oktober, hvor folketinget samles til åbningsdebat.

Det måtte vi da lige interessere os lidt for, så fjernsynet kørte hele dagen.

Med Folketingets åbning kørende i baggrunden, var vi fuldt opdaterede på rigets tilstand

Og vores smukke danske flag var hejst

Brød der ligner rugbrød

Jeg har fundet en opskrift på et rigtig godt alternativ til mit elskede rugbrød - nemlig et brød, der er bagt på frø og kerner.

Det er den specielle kornsort Sorghum - en af verden ældste kornsorter, som her gør forskellen. De er nemlig fyldt med mineraler og andre gode sager, som kroppen kan lide. Og så er brødet i øvrigt glutenfrit.

Det bedste alternativ til rugbrød, som jeg har prøvet

Træning

Og kroppen skal vi jo passe på.

Derfor holder vi nu fast i træningen to gange om ugen, hvor vi træner i intelligente maskiner med justering af vægtene hver 6. uge. Træningen foregår i cirkeltræning, og det er en god måde for os. Vi ved altid, hvor lang tid træningen tager.

Fødselsdagsfejring

Så blev det igen tid til fødselsdagsfejring. Denne gang af den anden nu 12 årige barnebarnspige, som blev fejret.

Der var inviteret til morgenmad for hele familien, derefter en tur i bowlinghallen og hjem til kaffe og fødselsdagslagkage.

Vejret var fantastisk - tror ca. 18 grader på denne oktoberdag, så vi sad udenfor om eftermiddagen og nød solens varme.

Gaver til den 12 årige

Fødselaren havde selv bagt kagen og her i gang med pyntningen

Der blev dystet på bowlingbanen

Hjemmepasning

Vi har hjemmepasning i denne uge.

Børnefamilierne er rejst på ferie, og vi passer dyrene - hunden Silke og fuglen Claw.

Vi bor lidt rundt omkring, så dyrene føler sig trygge.

Det betyder ekstra skridt på kontoen, for vi må gå tur både morgen og aften.

Silke på morgentur

En lille snak med Claw

Tanker om at skælde ud med kærlighed

Tanker om at skælde ud med kærlighed