Siden sidst + ugens lille forbedring
Frisørbesøg, ombygningen + ugens lille forbedring
Ugen startede ned en rigtig god oplevelse - nemlig et tiltrængt frisørbesøg.
Jeg plejer at have en fast tid hver tredje måned til klip og reflekser, men af en eller anden grund, er der sket en forskydning i tidsbestillingen, så mit hår var altså virkelig blevet langt og trængte i den grad til både klip og farve.
Som sædvanlig blev jeg godt forkælet i frisørstolen med både kaffe, vand og nogle særligt gode lakridskugler fra Bülow - og selvfølgelig også de sidste nye blade.
Et par skønne timer i frisørstolen forkælet med lækkerier
Jeg synes selv, at mit hår er ret flot efter et frisørbesøg
Ombygningen
Vi har endelig fået radiator op i gangen, og det var rigtig godt i de her kolde dage.
Vi har arbejdet godt i kælderen, som nu er gået fra sort til grå - noget der lysnede gevaldigt op i rummet.
Der er blevet isoleret rør og de gamle lofter sat op igen. Der blev også tid til ekstra oprydning og rengøring, så det var en ren fornøjelse at gå igennem rummene.
Det gav dog anledning til spørgsmålet: “Hvor skal vi dog gøre af alle vores ting”.
Tiden går, og vi bliver nødt til at få gjort noget ved vores mange bøger og alt det andet, der står i kælderen.
Efter den lange dag i kælderen var vi heldige at være inviteret til middag hos vores datter, svigersøn og børnebørn et par huse ned ad gaden. Det var lige en dag, hvor vi havde brug for det.
Sådan så weekendtøjet ud
Kælderen har længe trængt til en opfriskning
Vi gik fra sort til gråt, og det lysnede gevaldigt op i rummet
Ugens lille forbedring
Vi træner tit tidligt om morgenen - vækkeuret ringer kl. 05.45, så jeg kan nå at pakke min taske om morgenen.
Det har jeg ændret på nu.
Jeg er nemlig begyndt at gøre det til en vane at pakke min sportstaske om aftenen og lægge mit træningstøj frem.
Jeg tjekker, at jeg har håndklæde, rent undertøj og shampoo med og et kaffekrus - så kan det ikke gå galt.




