Siden sidst + 6 små retter
De unge fylder rundt, lune fødder, lad andre gøre arbejdet, mange gæster i lejligheden, 6 små retter
Ugen startede med endnu en fødselsdag.
De unge begynder nu at fylde rundt. For en måneds tid siden var det vores egen mellemste, som fyldte 50, og nu var det vores søde nieces tur.
VI kiggede forbi hende uanmeldt for at ønske tillykke.
Dagen var kølig og regnfuld - helt modsat dagen, hvor hun blev født. Jeg husker nemlig dagen meget tydeligt. Jeg havde selv lige født en måned forinden, og sad og nød kaffen i solen en dejlig varm septemberdag, da telefonen ringede med nyheden om hendes fødsel. Vi havde fået en ny lille niece.
Hun blev glad over at se os, og senere på aftenen tikkede en sms ind med hendes ord om, hvor meget vores besøg betød for hende.
Besøget betød også meget for os. Hun mistede nemlig sine forældre - min svigerinde og svoger - da hun var ganske ung. Hendes mor døde desværre af kræft, og hendes far faldt bort nogle år senere ganske pludseligt.
Det var en ganske forfærdelig tid for os alle - ikke mindst for de to piger, som godt nok var voksne, men altså også blev forældreløse i en ung alder.
Vores liv blev aldrig helt det samme efter tabet af de to, men livet går videre, med minderne i hjertet.
Fødselsdagsbuket til niecen
Lune fødder
Det er tid til at finde hjemmeskoene frem.
Jeg synes, at september har været kølig og regnfuld, og sokkerne og hjemmeskoene er fundet frem.
Jeg har været heldig at lave en UGC opgave med netop hjemmesko, så jeg er klædt på med de lækreste varme støvler og slippers til en kort tur udendørs.
Hjemmeskoene er fra The Cozzy sheep - reklame
De varme hjemmesko er fundet frem
Lad andre gøre arbejdet
I 52 år har vi selv vedligeholdt vores hus, klippet hækken, slået græsset, malet udvendigt, pudset vinduerne osv.
I vores nye liv, hvor vi er flyttet fra hus til lejlighed, er der andre, der har overtaget opgaverne.
Hækken er lige klippet for anden gang i år, en stor robotplæneklipper sørger for, at græsset altid er slået, vinduespudseren kommer med jævne mellemrum, og trappeopgangen bliver rengjort og trapperne vasket.
Senest har vi fået malet murværk på altanen, og loftet på altanen er malet hvidt. Det gav dog lidt uro i stuen, da alle møbler og planter på altanen skulle flyttes ind i stuen.
Jeg må indrømme, at jeg hurtigt har vænnet mig til, at det er andre, der gør arbejdet.
Rod i stuen mens altanloftet males
Mange gæster i lejligheden
Vores lejlighed er ikke den største, men vi prøvede alligevel kræfter med at være 10 gæster i lejligheden.
Det gik forgavsende godt, og vi havde en super hyggelig aften, hvor snakken gik på kryds og tværs.
Vores gæster kendte nemlig ikke hinanden på forhånd, selv om de bor tæt på hinanden, men det kom de til i løbet af aftenen. Det var en rigtig god oplevelse.
Hvad serverer man så til 10 mennesker?
Jeg valgte noget, jeg har haft held med før, nemlig små portionsanretninger serveret i palmebladsskåle.
Jeg valgte 6 retter:
Lakserilette
Æg og rejer
Hønsesalat
Frikadeller med kartoffelsalat
Kyllingepostej
Chokoladekage
Som tilbehør ristet rugbrød og surdejsbrød.
Du får lige opskrifterne her:
Lakserilette
250 g varmrøget laks
2 spk. mayonnaise
1 dl creme fraiche
2 spk citronsaft
1 tsk sennep
1 bdt purløg
Salg og peberÆg og rejer
Hønsesalat
300 g kogt kyllingebryst
1 dl creme fraiche
1 dl mayonnaise
1 1/2 tsk dijonsennep
1 æble
Citronsaft
Salt og peberFrikadeller med kartoffelsalat
Frikadeller
800 g hakket svinekød
1 stort løg
2 æg
1/2 dl plantefløde
1/2 dl ærtemel
2 tsk salt
Kartoffelsalat
600 g kolde kartofler
1/2 dl skyr
2 spk mayonnaise
2 spk chiafrø
1 spk grov sennep
1 tsk honning
Friske krydderurter
Hasselnøddeflager
CitronKyllingepostej m/bacon
300 g kyllingelever
2 små løg
1 dl plantefløde
100 g smeltet smør
Alt blendes og hældes i en bageform. Bages ved 180 grader i 35 minutter.Chokoladekage m/brombær
TIP!
For at finde plads til serveringen, lagde jeg et hvidt klæde ud over kogepladen og udnyttede på den måde både kogeplade og bordplads.
Æg og rejer
Lakserilette
Chokoladekage




